Holm Kommunikation

Kontakt
Kontakt

Hej, din browser er desværre uddateret

Vi kan se, at din browser ikke er opdateret i lang tid. Vi anbefaler, at du opdaterer den til Microsoft Edge eller downloader en ny herunder.
Nyhed
Politik

SVM’s første 100 dage - tre centrale take aways

Folketingsvalget var historisk på flere måder. Intet mindre end 12 partier i Folketinget. Heraf to helt nye af slagsen samt en mirakuløs politisk genopstandelse for Alternativet.

Men det mest historisk definerende er uden tvivl dannelsen af en flertalsregering henover midten. SVM-regeringen runder de første 100 dage, og det er derfor værd at kigge på, hvad vi indtil videre kan udlede af  Danmarks første flertalsregering siden 1993.

Vores public affairs chef, Thorstein Theilgaard, giver her tre skarptskårne take aways ift. regeringens første 100 dage:

# 1 - Vælgerne er gladere for tanken om en bred regering end en bred regering i sig selv

Målinger under valgkampen viste en solid opbakning til idéen om en bred regering henover midten - en meget stor del af vælgerne var på det nærmeste forelskede i tanken. Her 100 dage efter regeringsdannelsen er kærligheden aftaget betragteligt. 

Selvfølgelig er den kontroversielle afskaffelse af store bededag en del af forklaringen på, hvorfor kærligheden er stilnet en smule af, men jeg vil nu også vove den påstand, at det i høj grad handler om, at mange vælgere simpelthen bare holder mere af en bred regering som koncept  end idéenpraktiseret i den virkelige verden.

# 2 - En flertalsregering kan bruge sit flertal - men det kommer med en pris

Regeringen er blevet kritiseret voldsomt for at udnytte sit flertal, men i bund og grund er der intet odiøst i at bruge et parlamentarisk flertal. Det er jo essensen i politik, men store bededag viser samtidig, at det, der er en styrke ved en flertalsregering, også kan være dens svaghed. 

Udover at regeringen på rekordtid har tabt vælgermæssig opbakning har forløbet også betydet, at samarbejdet med Folketingets øvrige partier er kommet ualmindeligt ringe fra start. 

Læringen er, at en flertalsregering selvsagt kan vælge at bruge sit flertal, men det risikerer at komme med en betydelig samarbejdsmæssig pris.

# 3 - Vi har ikke én, men to oppositioner

Vi har i årtier vænnet os til, at politik kunne vurderes ud fra henholdsvis en rød blok og blå blok. Hvis den ene blok havde magten, så var den anden blok i opposition. Så simpelt er det ikke længere.

Rød og blå blok er sendt i skammekrogen (for en stund?), og vi har derfor ikke blot én samlet opposition, men derimod to oppositioner - ovenikøbet på mere end én måde. Der er selvsagt en opposition til både højre og venstre side for SVM, men derudover tegner der sig også konturerne af, at oppositionspartierne på begge sider forsøger at definere sig som enten pragmatiske (fx SF og Liberal Alliance) eller mere “populistiske” (fx Enhedslisten og Nye Borgerlige).

No items found.

Vil du høre mere?

Thorstein Theilgaard

Public affairs direktør
tt@holm.dk
+45 21 24 11 91
Pil til højre

Thorstein er public affairs direktør i Holm Kommunikation og rådgiver vores kunder om, hvordan de kan få lydhørhed hos politikere og indflydelse på den politiske proces. Thorstein har en fortid som medlem af Folketinget for SF og har senest været generalsekretær i Bedre Psykiatri. Han har derfor et indgående kendskab til den politiske proces og et stort tværpolitisk netværk på bl.a. Christiansborg. Thorstein har en stor indsigt i hele sundhedsområdet; ligesom han generelt er opdateret på de fleste samfundsdebatter. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

Seneste opdatering

Læs flere nyheder