Teknologi er blevet en ny form for religion. Mens man i gamle dage bad til Vorherre for en god høst, taler nutidens tech-evangelister om det enorme potentiale, der ligger i nye teknologier som fx cloud-computing, blockchain og 6G. For rigtig mange virksomheder ses teknologi som nøglen til deres overlevelse - og det kommer også til udtryk, når de kommunikerer til deres investorer, kunder og andre stakeholdere. 

En af de mest hypede af disse teknologier er kunstig intelligens. Det er den teknologi, mange virksomheder fokuserer på og taler om. Og det giver god mening. For kunstig intelligens er vild. Den kan ikke sammenlignes med fx 6G-teknologi eller blockchain, fordi kunstig intelligens i sin natur er dynamisk. Den har potentialet til selv at blive “klogere”, hvorimod en 6G-antenne ikke vil være andet end en 6G-antenne, med mindre mennesker blander sig. 

Dette unikke potentiale ved teknologien betyder, at mange virksomheder vil med på kunstig intelligens-vognen. (Ligesom mange også vil tage del i ESG-debatten). Men det store potentiale kan lede folk på afveje og resultere i kontraproduktiv kommunikation. 

Farlige forudsigelser?

Der er mange forudsigelser om, hvad kunstig intelligens vil få af betydning i fremtiden. Fx at den vil erstatte dommere, soldater, børsmæglere, journalister og sågar forskere. Og i takt med at vi indsamler mere og mere data, er det bare et spørgsmål om tid, før den selv finder kuren til kræft og løser klimakrisen med nye bæredygtige brændstoffer. 

Men der er en risiko ved at fokusere for meget på de langsigtede potentialer fra tech-evangelisternes skåltaler. Hvis teknologien går fra videnskab til hokus pokus, risikerer man at skuffe både ens investorer og kunder, fordi de håndgribelige resultater her og nu ikke står mål med indpakningen.

Kommunikér klart om kunstig intelligens

Herunder er tre råd til, hvad virksomheder og andre organisationer kan gøre, næste gang de vil fortælle omverdenen om kunstig intelligens:

1. Vær konkret. Forklar præcis, hvad jeres virksomheds brug af kunstig intelligens gør. Hvis det hjælper en biolog med at forstå opbygningen af et særligt protein, eller hvis det bruges til at optimere streamingkvaliteten af et computerspil, så skriv det. Det behøver ikke at være banebrydende - og ofte vil det ikke være det.
   
   
2. Undgå bombastiske forudsigelser. Det kan være tillokkende at tage de optimistiske briller på, men historien har ofte vist, at forudsigelser er svære. Ligesom da regneprogrammet VisiCalc og senere Excel blev spået til at udrydde revisorbranchen. Hvis man ser på revisionshusene i dag, så findes de stadigvæk i bedste velgående.
   
   
3. Brug andre betegnelser. For mange vækker kunstig intelligens nok associationer til sci-fi-film og dræberrobotter med tung østrigsk accent. Der er også eksempler på strafudmåling af kriminelle, hvor kunstig intelligens viste sig at være racistisk snarere end intelligent. Derfor bør man måske gemme betegnelsen til de intuitivt intelligente løsninger og finde andre passende betegnelser som fx machine learning, deep learning, neurale netværk eller noget helt fjerde, der hvor det giver mening. Så bidrager man ikke selv til hypen.
   

Det er svært at finde den rette balance, når man skal tale om kunstig intelligens. Jeg har selv siddet med udfordringen og sikkert også begået fejl. Men der er håb forude. For i takt med at løsninger med kunstig intelligens udrulles på tværs af flere industrier, vil kunder, investorer og ikke mindst journalister helt naturligt begynde at stille flere kritiske spørgsmål til emnet. 

Derfor er det vigtigt, at virksomheder formår at afstemme deres budskaber, så de ikke fremstår utroværdige eller bidrager til at undergrave tilliden til en teknologi, hvor ingen kender de langsigtede konsekvenser for samfundet. Jeg gør i hvert fald ikke. 

Skrevet af Christian Top Marchant