01 Opgave
Lancering af blodigt spil
Sammen med PlayStation skulle vi lancere spillet Bloodborne. Vi ville gerne nå ud til alle dem, der ikke i forvejen kendte spillet eller var rutinerede PlayStation-brugere.
Derfor var det nødvendigt at tænke i utraditionelle baner for at sikre, at Bloodborne fik bred opmærksomhed.
02 Løsning
Giv blod for Bloodborne
Bloodborne appellerer især til yngre mænd og er – som titlen afslører – meget blodigt. Vi fandt ud af, at der i Danmark er stor mangel på bloddonorer – særligt unge mænd.
Vi lancerede derfor kampagnen #GivBlodForBloodborne, et kampagnesamarbejde mellem PlayStation Danmark og GivBlod. Her opfordrede vi unge mænd til at møde op på IT-Universitetet i København og donere blod eller tilmelde sig som bloddonor - og som tak få spillet med hjem.