01 Opgave
Den 14. januar 2024 var en historisk dag i Danmark. Dronning Margrethe II abdicerede efter 52 år og overdrog tronen til sin søn kong Frederik X. Det var en dag, der blev fejret med folkefest og som tiltrak international opmærksomhed.
Burger King ønskede at deltage i den store begivenhed med en aktivitet, der bidrog til den gode stemning, men uden at stjæle fokus fra det vigtige øjeblik, når kong Frederik X blev Danmarks nye regent.
Der var altså brug for en skæv idé, der kunne skabe synlighed og trænge igennem mediemuren på en dag, hvor mange brands ville markere den nye konge.
02 Løsning
Tusindvis af danskere planlagde at lægge vejen forbi Christiansborg, hvor kong Frederik X skulle udråbes som Danmarks nye konge. Forinden havde mange forberedt fejringen og købt kongekroner, men hurtigt meldte landets butikker, at kongekronerne var udsolgt!
Vi fik derfor produceret 10.000 af Burger Kings ikoniske kongekroner og delte dem ud til alle, der ville fejre den nye konge. Dog med en lille, men vigtig, ændring: Burger Kings velkendte logo blev fjernet for at ære deres nye royale medkonge kong Frederik X på den store dag.
Uddelingen af kongekronerne blev dækket på Burger Kings egne sociale medier. Samtidig udviklede vi en pressestrategi, der sikrede omtaler med interviews og billedserier i relevante danske og udenlandske medier.