Holm logo

Holm Kommunikation

Kontakt
Kontakt

Hej, din browser er desværre uddateret

Vi kan se, at din browser ikke er opdateret i lang tid. Vi anbefaler, at du opdaterer den til Microsoft Edge eller downloader en ny herunder.
Job
Studentermedhjælper

Vi søger skriveglade talenter

Kunne du tænke dig at arbejde med strategisk kommunikation og PR? Har du flair for formidling, og kan du skrive tekster, der lever? Så er du måske den vi leder efter.

Vi søger en ny studentermedhjælper, som har lyst til at prøve kræfter med en bred vifte af kommunikationsopgaver på tværs af kunder, brancher og kanaler - og ikke mindst blive en del af vores talentforløb Holm Komet.

Du kommer i høj grad til selv at præge dine opgaver, hvor din nysgerrighed og arbejdsomhed vil afspejles i dine opgaver. 

Hvem er du?

Det ved du uden tvivl bedre end os, men vi forestiller os, at du er bachelor- eller kandidatstuderende og læser fx journalistik, kommunikation, medievidenskab, retorik, dansk eller en anden relevant uddannelse.

Vi gør en dyd ud af at have det sjovt, mens vi arbejder, så derfor leder vi efter en studentermedhjælper, der kan bidrage med højt humør og en masse gode idéer. Det er dog et must, at du skriver godt og interesserer dig for det klassiske PR- og kommunikationsarbejde. Samtidig trives du med korte deadlines, har mod på at ringe til journalister og på at blive kastet ud i en lang række forskellige opgaver - fra kampagnearbejde og research til pressemeddelelser og rapportering. 

Hvis du er ivrig efter at prøve kræfter med strategisk kommunikation og få en masse værdifuld erfaring - ved siden af dit studie - så garanterer vi en masse udfordringer allerede fra første dag.

Hos Holm er ingen dage er ens, og der vil lande både sjove og afvekslende opgaver på dit bord. Du kommer især til at prøve kræfter med at:

  • skrive tekster, fx pressemeddelelser, kronikker og debatindlæg
  • rådgive vores kunder i tæt samarbejde med vores konsulenter
  • udarbejde analyser og præsentationer
  • kontakte diverse medier og journalister og pitche historier
  • hjælpe med medieovervågning og rapportering

Hvem er vi?

Holm Kommunikation består af 20 dygtige og engagerede medarbejdere. Vi er et ambitiøst, ungt og sprudlende team med base på Ryesgade i hjertet af Nørrebro. Her hjælper vi danske og internationale virksomheder med at fortælle deres historier på tværs af traditionelle og digitale kanaler. Som komet bliver du en del af det daglige arbejde for vores kunder inden for bl.a. it og tech, underholdning, livsstil, transport, turisme og healthcare.

Det med småt

Vi leder efter en studentermedhjælper, der kan og har lyst til at arbejde 15-20 timer om ugen, hvor vi selvfølgelig er fleksible ift. skema og eksamensperioder. Vi håber, at du kan starte den 1. juni eller hurtigst muligt derefter.                        

Send din ansøgning og CV til job@holm.dk

Har du tidligere skrevet nogle gode tekster, eller har du eksempler på andet arbejde, som du tænker, vi skal se, så send endelig sammen med din ansøgning og dit CV. 

No items found.

Lyder det som noget for dig?

Mads Keilberg Johansen

Partner & Digital chef
mkj@holm.dk
+45 24 60 88 85
Pil til højre

Mads er ansvarlig for vores digitale ydelser og rådgiver vores kunder om sociale medier, digital strategi og interessevaretagelse på tværs af brancher. Mads er uddannet cand.soc. i Politisk Kommunikation & Ledelse fra Copenhagen Business School. Han kommer senest fra en stilling som digital & politisk konsulent hos Geelmuyden Kiese og har tidligere arbejdet som social media-rådgiver for Ida Auken under folketingsvalget i 2015 og som konsulent hos PR-bureauet Effector. Han driver desuden bloggen KeilbergChristiansen.dk.

Seneste opdatering

Læs flere nyheder