Holm logo

Holm Kommunikation

Kontakt
Kontakt

Hej, din browser er desværre uddateret

Vi kan se, at din browser ikke er opdateret i lang tid. Vi anbefaler, at du opdaterer den til Microsoft Edge eller downloader en ny herunder.
Job
Jobopslag

Vi søger en ambitiøs PR-konsulent

Vi søger en dygtig PR-konsulent med et par års erfaring, der har mod på at blive en del af Holm Kommunikation. Den ideelle kandidat ved, hvad det vil sige at servicere og rådgive kunder og har lyst til at få ansvar fra første dag på jobbet. Kandidaten får mulighed for at komme helt tæt på vores kunder, der dækker alt fra store offentlige organisationer til mindre tech-startups. Personen har lyst til at arbejde med komplekse kommunikationsopgaver - og er klar, når der kommer nye opgaver ind - både fra ind- og udland. 

Hvem er du?

Herunder er nogle af de kompetencer, der vil være en stor fordel i jobbet, men som ikke er et krav for at søge:

  • Vi arbejder med kunder inden for en lang række forskellige brancher. Hvis du interesserer dig for tech og it, er det en fordel.

  • Vi hjælper virksomheder med at navigere på tværs af digitale platforme. Så du må meget gerne have erfaring med at rådgive om, hvordan virksomheder og brands skal begå sig på sociale medier.

  • Vi lever af at rådgive. Derfor leder vi efter én kandidat med et par års erfaring fra et bureau eller en relevant virksomhed, så du har noget erfaring at trække på.

  • Vi har mange kunder og endnu flere opgaver. Derfor søger vi en dygtig projektleder, der arbejder struktureret og trives med at have hånd i hanke med stort set alt.

  • Vi skriver et væld af tekster - fra pressemeddelelser og debatindlæg til klummer og brand stories. Derfor er det et must, at du kan lide at skrive og er god til det.

  • Vi gør en dyd ud af at have det sjovt, mens vi arbejder - men vi har også travlt. Derfor skal du være glad for til tider at løbe stærkt og være indstillet på, at du nogle dage ender med at lave noget helt andet end det, du regnede med, da du mødte ind.

  • Vi har både danske og internationale kunder. Derfor skal du trives med at tale og skrive dansk og engelsk - både i den daglige dialog med kunder og når der skal skrives tekster.

Vi glæder os til at høre mere om dig.

Hvem er vi?

Holm Kommunikation består af 20 dygtige og engagerede medarbejdere. Vi er et ambitiøst og ungt team med base på Ryesgade i hjertet af Nørrebro. Her hjælper vi danske og internationale virksomheder med at fortælle deres historier på tværs af traditionelle og digitale kanaler. Som PR-konsulent bliver du en del af det daglige arbejde for vores kunder inden for bl.a. it og tech, underholdning, livsstil, transport, turisme og healthcare. Du kan læse mere om os her.

Det med småt

Start 1. september (eller gerne før). 

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne CV og ansøgning til job@holm.dk hurtigst muligt. 

Skriv venligst “PR-konsulent” i emnefeltet.

No items found.

Vil du høre mere?

Christian Top Marchant

Partner
ctm@holm.dk
+45 29 43 12 38
Pil til højre

Christian er ansvarlig for vores it-kunder som han rådgiver om strategisk kommunikation, PR og krisekommunikation. Christian er cand.mag. i Medievidenskab fra Københavns Universitet og har som del af sin uddannelse læst Media Studies og International Relations på University of Westminster i London. Han har tidligere arbejdet med PR-rådgivning af it-virksomheder som hhv. praktikant og studentermedhjælper hos Text100 og Burson-Marsteller.

Seneste opdatering

Læs flere nyheder