Holm logo

Holm Kommunikation

Kontakt
Kontakt

Hej, din browser er desværre uddateret

Vi kan se, at din browser ikke er opdateret i lang tid. Vi anbefaler, at du opdaterer den til Microsoft Edge eller downloader en ny herunder.
Award
Rambukken 2021

Holm Kommunikation nomineret til Rambukken 2021 i to kategorier

Den i forvejen prisvindende fyrværkerikampagne ‘Nytår Igen’ er netop nomineret til Rambukken 2021 i kategorierne ‘Årets Kampagne’ og ‘Brand Content’.

I 2020 lykkedes det Holm Kommunikation at skabe en fyrværkerikampagne for Sikkerhedsstyrelsen under navnet ‘Nytår Igen’ i form af en musikvideo og otte memes, der gik viralt og kom helt tæt på de unge. 

Så sent som i juni 2021 vandt kampagnen en pris ved den europæiske SABRE Awards i kategorien ‘Markedsføring til mænd’. Nu gælder det Rambukken 2021, hvor den populære fyrværkerikampagne netop er blevet nomineret i kategorierne ‘Årets Kampagne’ og ‘Brand Content’. 

Med mere end 200.000 afspilninger nytårsaften 2020 sneg musikvideoen sig med som gæst til nytårsfesterne i de danske stuer og mindede unge mænd om at huske sikkerhedsbrillerne og de øvrige fyrværkeriråd uden løftede pegefingre. 

Musikvideoen, der bød på humoristiske koreografier, populære skuespillere og et fængende beat, genererede alene 2.800.000 afspilninger på YouTube, Facebook og Spotify, hvoraf langt størstedelen af dem var organiske. Men vigtigst af alt blev det en nytårsaften med det laveste antal ulykker i mere end 25 år.      

Det har været fantastisk at se, hvordan man med et grundigt forarbejde og en kreativ eksekvering kan nå helt tæt på målgruppen. At kampagnen gik viralt var i sig selv en stor anerkendelse af vores arbejde, men at det nu belønnes med endnu to flotte nomineringer, er vi selvfølgelig utroligt stolte over,” siger Mads Keilberg Hansen, partner og digital chef hos Holm Kommunikation.  

For at støtte op om musikvideoen udviklede Holm Kommunikation otte memes til Sikkerhedsstyrelsens Facebook, som fik de unge til tasterne. Det resulterede i 7.300 Facebook-kommentarer og en samlet rækkevidde på mere end 331.000 visninger for alle otte memes. 

Årets Rambuk arrangeres af Dansk Markedsføring og løber af stablen d. 14. oktober. Det er første gang, at Holm Kommunikation er nomineret til Rambukken.

Se musikvideoen her: 

Nytår igen på Youtube

No items found.

Vil du høre mere om kampagnen?

Mads Keilberg Johansen

Partner & Digital chef
mkj@holm.dk
+45 24 60 88 85
Pil til højre

Mads er ansvarlig for vores digitale ydelser og rådgiver vores kunder om sociale medier, digital strategi og interessevaretagelse på tværs af brancher. Mads er uddannet cand.soc. i Politisk Kommunikation & Ledelse fra Copenhagen Business School. Han kommer senest fra en stilling som digital & politisk konsulent hos Geelmuyden Kiese og har tidligere arbejdet som social media-rådgiver for Ida Auken under folketingsvalget i 2015 og som konsulent hos PR-bureauet Effector. Han driver desuden bloggen KeilbergChristiansen.dk.

Seneste opdatering

Læs flere nyheder