Holm logo

Holm Kommunikation

Kontakt
Kontakt

Hej, din browser er desværre uddateret

Vi kan se, at din browser ikke er opdateret i lang tid. Vi anbefaler, at du opdaterer den til Microsoft Edge eller downloader en ny herunder.
Job
Praktik

Vil du være en del af Holm Komet?

Hvorfor Holm Kommunikation?

Hos Holm Kommunikation er ingen dage ens, når vi hjælper danske og internationale virksomheder med at fortælle deres historier på tværs af traditionelle og digitale kanaler. Vi er et ambitiøst og ungt team med daglig gang på Nørrebro. Vi vægter en stærk holdindsats på tværs af bureauet og de enkelte kundeteams, og vores rådgivning kan kun lykkes med hjælp fra vores dygtige studenter og praktikanter.

Vil du være en del af Holm Komet?

Holm Komet er et talentforløb for ambitiøse studerende, der som led i deres studieforløb ønsker at prøve kræfter med PR og strategisk kommunikation i praksis. Om du læser statskundskab, dansk, journalistik eller noget helt fjerde på bachelor- eller kandidatniveau er ikke afgørende – bare du har lyst til at prøve kræfter med en bred vifte af kommunikationsopgaver på tværs af kunder, brancher og kanaler og på tværs af disciplinerne PR og PA.

Kan du derudover svare ja til følgende: 

  • er ivrig efter at prøve kræfter med strategisk kommunikation og få en masse værdifuld erfaring ved siden af studiet?
  • har lyst til at rådgive kunder i tæt samarbejde med vores konsulenter?
  • er skarp til at skrive tekster og er nysgerrig på genrer som pressemeddelelser, kronikker og debatindlæg?
  • trives godt med korte deadlines og har mod på at blive kastet ud i en lang række forskellige opgaver?
  • er en god og rar kollega?

…. så hører vi meget gerne fra dig!

Selvom vi sætter barren højt, er du altid i trygge hænder. Du vil blive udfordret, men aldrig overladt til dig selv. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at lære – og at du tør udfordre os og måden, Holm som bureau arbejder på. Med Holm Komet garanterer vi til gengæld et praktikforløb med højt til loftet, tårnhøje ambitioner og masser af godt humør på kontoret.

Det med småt
Send din ansøgning og CV til job@holm.dk. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi lukker for ansøgninger, når vi har fundet de rette Holm kometer.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores tidligere praktikant Sofie på sr@holm.dk eller på +45 28 25 54 00.

Praktikperioden er med start 1. august eller hurtigst muligt efter. Stillingen er fuldtid, men vi er selvfølgelig fleksible i eksamensperioder. Praktikforløbet er lønnet. 

No items found.

Vil du høre mere?

Sofie Rotne

Konsulent
sr@holm.dk
+45 28 25 54 00
Pil til højre

Sofie er konsulent hos Holm og hjælper både danske og internationale kunder med PR og strategisk kommunikation på tværs af kanaler, herunder rådgivning, strategiplanlægning og krisekommunikation. Sofie er uddannet cand.comm i kommunikation og dansk fra Roskilde Universitet og har tidligere arbejdet med kommunikation hos Metroselskabet og Trendsales.

Seneste opdatering

Læs flere nyheder