Holm logo

Holm Kommunikation

Kontakt
Kontakt

Hej, din browser er desværre uddateret

Vi kan se, at din browser ikke er opdateret i lang tid. Vi anbefaler, at du opdaterer den til Microsoft Edge eller downloader en ny herunder.
Virksomhed
Nye konsulenter

Fire nye ansigter hos Holm Kommunikation

Siden august har Holm Kommunikation ansat fire nye medarbejdere. Det drejer sig om tre konsulenter og en art director, som alle kommer med stærke, faglige kompetencer fra tidligere stillinger hos hhv. Help PR, TDC Group, Venstre, Trade og det norske bureau Leidar.

Kommunikationsbureauet Holm Kommunikation opruster med fire nye profiler, som alle skal  bidrage til eksisterende projekter hos fx it og tech-kunder,udvikle kundeporteføljen på den kreative og digitale front samt drive vores Public Affairs-aktiviteter. 

“Vi er utrolig glade for at byde de fire nye profiler velkommen hos Holm. Alle har relevant erfaring fra enten bureau- eller kundesiden, samtidig med at de har et højt fagligt niveau. Slutteligt understreger ansættelsen af endnu en profil til vores kreative team vores øgede fokus på digitale og kreative kampagner,” siger Christian Top Marchant, Partner hos Holm Kommunikation.

Holm Kommunikation har vundet en række priser for kreative kampagner, herunder senest den europæiske Sabre Award for bureauets samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen, der har løbet i fem år. 

Du kan læse mere om de nye ansættelser nedenfor. 

Cassandra Kjellberg Hemmingsen, konsulent

Cassandra Kjellberg Hemmingsen kommer fra en stilling hos bureauet Help PR, hvor hun har arbejdet med corporate PR, influencer marketing og kommunikation. Cassandra har rådgivet kunder inden for adskillige brancher som sundhed, teknologi, fødevarer og mode, hvor hun har hjulpet både danske og internationale brands med at få taletid i pressen. Hos Holm Kommunikation rådgiver Cassandra bureauets consumer- og tech-kunder og sikrer, at historierne kommer ud over rampen. 

Amalie Sophie Thal Jantzen, konsulent

Senest har Amalie Sophie Thal Jantzen været ansat som kommunikationsrådgiver hos TDC Group, hvor hun har fået et bredt kendskab til it- og tech-branchen samt stor erfaring med strategisk kommunikation inden for bæredygtighed, HR Development og thought leadership. Derudover har Amalie bred indsigt i den politiske verden fra sin stilling som presse- og kommunikationsrådgiver i Venstre. Hos Holm Kommunikation hjælper Amalie primært vores it- og tech-kunder med positionering og strategisk kommunikation.   

Victoria Engebretsen, projektleder

Seneste skud på PR-stammen er Victoria Engebretsen. Hun har tidligere været praktikant i Udenrigsministeriet og lobbyist i Bruxelles, og hun har derfor også en forkærlighed for det politiske arbejde. Hun kommer fra en stilling i det norske kommunikationsbureau Leidar, hvor hun både var i berøring med PR og PA inden for bæredygtighed og digitalisering. Med sine kommunikative kompetencer og politiske viden skal Victoria hjælpe Holm Kommunikations internationale kunder med både PR og Public Affairs.

Michala Højtved, art director

På det kreative og digitale team har Holm Kommunikation fået selskab af Michala Højtved, som tiltræder stillingen som art director. Michala har mere end syv års erfaring fra bureaubranchen, hvor hun tidligere bl.a. har været ansat som Head of Creative hos bureauet Trade. Hos Holm Kommunikation skal hun hjælpe med at udvikle kreative og strategiske koncepter for vores kunder, som hun samtidig også sikrer når succesfuldt i mål.

No items found.

No items found.

Seneste opdatering

Læs flere nyheder