Holm logo

Holm Kommunikation

Kontakt
Kontakt

Hej, din browser er desværre uddateret

Vi kan se, at din browser ikke er opdateret i lang tid. Vi anbefaler, at du opdaterer den til Microsoft Edge eller downloader en ny herunder.
Virksomhed
Praktik

En unik mulighed for at dykke ned i Public Affairs

Som studentermedhjælper i Public Affairs-teamet hos Holm får man lov at komme med helt ind i maskinrummet i krydsfeltet mellem politik og kommunikation. Jo mere man beviser, jo mere ansvar får man. Sådan siger tidligere studentermedhjælper Anne Louise, der har fået indblik i processer og opgaver, hun ikke havde turdet drømme om, inden hun startede. Hør mere om Anne Louises tid hos Holm herunder. 

Politik og politiske processer har altid interesseret mig, og jeg havde et stort ønske om at anvende teori og erfaringer fra statskundskab i praksis. Det lykkedes i høj grad gennem mit arbejde hos Holm, hvor jeg kom helt tæt på de processer og den kommunikation, der finder sted mellem bureauets kunder og deres stakeholders.

Hos Holm arbejdede jeg bl.a. med medieovervågning, udarbejdelse af pressemeddelelser og stakeholderanalyser og var med til at klæde bureauets kunder på til møder med politikere og andre relevante organisationer. 


En kultur for udvikling
Min læringskurve har været stejl. Jeg havde kun et lille kendskab til politisk interessevaretagelse, da jeg blev ansat hos Holm - ja faktisk kendte jeg kun til dét, jeg havde læst om i bøgerne på mit studie. Derfor har det været både udfordrende og spændende at kunne afprøve teori i praksis på bureau - og i min tid hos Holm har jeg fået indblik i processer og opgaver, jeg ikke havde turdet drømme om, inden jeg startede. 

Hos Holm er der højt til loftet og kort vej fra studentermedhjælpere til ledelsen. Med andre ord er hierarki ikke noget, man mærker. Derfor lærte jeg enormt meget på kort tid, fordi jeg fik lov til at få fingrene ned i materien og beskæftige mig med en bred vifte af meget spændende opgaver.


Mulighed for stort ansvar
Mine evner inden for stakeholderanalyse og -management blev afprøvet og ikke mindst udviklet, da Holm skulle assistere Carlsberg med relanceringen af Tuborg Guld. Her fik jeg til opgave at mappe relevante stakeholders, som Carlsberg skulle indgå i dialog med forud for relanceringen, og være med i de efterfølgende samtaler. Det gjorde mig klogere på opbygningen i en stor dansk virksomhed og i de to organisationer, som vi endte ud med. 

At være med hele vejen fra det indledende arbejde til det færdige kampagneresultat er et eksempel på, at man med den rette indsats får lov til at løfte et stort ansvar.


Mod nye udfordringer
Anne Louise arbejder ikke længere hos Holm, men arbejder fortsat i krydsfeltet mellem kommunikation og politik i kommunikationsafdelingen i Radikale Venstre.

No items found.

Vil du høre mere?

Christian Guldbrandt Steffensen

Public affairs konsulent
cgs@holm.dk
+45 28 45 86 89
Pil til højre

Christian er public affairs konsulent i Holm Kommunikation, og hjælper kunder med alt, hvad der ligger indenfor public affairs. Han har en fortid i Det Konservative Folkepartis politik-, presse- og kampagneafdeling. Efterfølgende arbejdede han i Rud Pedersen Public Affairs. Først i deres Business Regulation-afdeling, der ydede public affairs for en lang række hårdt regulerede virksomheder i mange forskellige brancher. Efter en omstrukturering blev han en del af teamet for fødevare & landbrug, faglige forhold og FMCG. Han har en kandidat i Politisk Kommunikation og Ledelse fra Copenhagen Business School.

Seneste opdatering

Læs flere nyheder