september 2010

Skarpe holdninger gør en forskel

Bookmark and Share

Af Tom Lehn-Christiansen

Virksomheder og personer med skarpe holdninger er interessante for medierne. Tænk bare på Lykke Friis, Asger Aamund, Jørgen Mads Clausen – eller på it-branchens enfant terrible Mogens Nørgaard. De har talegaverne i orden og noget på hjerte, og det giver masser af PR til dem personligt og til deres arbejdspladser (hhv. Københavns Universitet, NeuroSearch, Danfoss og Miracle A/S).

Alle virksomheder rummer holdninger, som med fordel kan kortlægges og bruges til strategisk kommunikation. Holdningskommunikation kan, lidt forenklet, eksekveres på tre niveauer:

  • Virksomheden udmønter sine holdninger i debatindlæg eller byder sig til som interviewmulighed i verserende mediedebatter, der har relevans for virksomhedens forretning.

  • Hvis ambitionerne rækker til mere, er det oplagt at lave analyser/rundspørger, der ridser en samfundsrelevant problemstilling op og indirekte peger tilbage på virksomhedens forretning. Det giver virksomhedens talspersoner et troværdigt afsæt for at ytre deres holdninger.

  • I den ambitiøse variant bruges holdningerne til at formulere kommunikationsstrategiske spydspidsprojekter, hvor virksomheder definerer en sag (et issue), som den vil markere sig langsigtet på. Dette betegnes ofte som issues management, men med afsæt i holdningskommunikation kan man også kalde det thought leadership.

En god øvelse for en virksomhed, der ønsker at blive en thought leader, er at forestille sig, at den er en græsrodsorganisation. Holdningskommunikation falder nemlig naturligt for græsrodslignende organisationer, der typisk er defineret i opposition til en enkeltsag eller i indignation over en uretfærdighed: Amnesty kæmper for menneskerettigheder, Dyrenes Beskyttelse kæmper for dyrevelfærd, Junibevægelsen kæmper imod EU osv.

Helt så enkelt er det sjældent for en virksomhed, der arbejder kommercielt og i sin kommunikation skal tage hensyn til kunder og andre stakeholdere. Men pointen er den samme: Find en sag, som virksomheden kan kæmpe for med troværdighed, og som har perspektiv for hele samfundet (eller som minimum for virksomhedens branche). Så skal medierne nok lytte.

Thought leadership på højt niveau
Amerikanske Cisco, der er verdens største netværksleverandør, arbejder med thought leadership på højt niveau. Eksempelvis har Cisco besluttet at kæmpe for et grønnere klima med projektet Connected Urban Development. I dette regi har Cisco et tæt samarbejde med en række storbyer for at gøre byerne grønnere ved brug af intelligent trafikplanlægning, hjemmearbejdspladser, videokonferencer og andre internetteknologier.

I Amsterdam arbejder Cisco sammen med bystyret om at etablere en række avancerede kontorhuse i Amsterdams forstæder. Kontorhusene, der bl.a. rummer videokonferenceudstyr på højhastighedsbredbånd, er tiltænkt de mange vidensmedarbejdere, som plejer at bruge timer på daglig transport fra forstæderne ind til Amsterdams centrum for at arbejde. Ved at give folk mulighed for at arbejde tæt på deres hjem, slipper de for at sidde i uproduktive bilkøer. Samtidig aflastes de overfyldte motor- og indfaldsveje, og der udledes mindre CO2. Ciscos Amsterdamprojekt er blevet omtalt i TV AVISEN og i Computerworld (I fremtiden skal du arbejde, hvor du bor og Vi går til kamp mod myldretiden med it som våben). Desuden blev eksperimentet fra Amsterdam for nylig anvendt af Ciscos danske direktør til i et debatindlæg i Børsen at foreslå en lignende løsning på trafikproblemerne omkring København.

På imagesiden giver projektet Cisco en markant og troværdig stemme i klimadebatten; Connected Urban Development etablerer en talerstol, som efter alt at dømme bliver en stærk PR-motor for Cisco mange år frem. Og når verden opdager, at netværksteknologi kan gøre verden grønnere, ja så må man forvente, at det smitter positivt af på salget hos markedslederen.

Danske eksempler
I en dansk kontekst har DONG med Project Better Place sat sig i spidsen for at få elbiler til Danmark. Projektet har potentiale til at give DONG en folkelig og politisk sympati som ansvarlig klimaaktør, og hvis mange danskere anskaffer sig elbiler, betyder det selvfølgelig samtidig et mersalg af DONG’s el.

Mange andre danske virksomheder kunne med fordel definere nogle projekter i krydsfeltet mellem thought leadership og issues management. Tænkte eksempler kunne være Vestas, der naturligvis har store muligheder som inden for vedvarende energi, eller Danfoss og Grundfos, der begge kunne hente anerkendelse med thought leadership-projekter inden for innovation og ingeniørarbejdskraft.

Langt de fleste virksomheder har et uudnyttet potentiale for holdningskommunikation. Ikke alle har kræfter til at lancere ambitiøse thought leadership-projekter, men som minimum bør man kortlægge sine holdninger og inddrage dem i arbejdet med virksomhedens budskaber – internt såvel som eksternt.

For yderligere information om holdningskommunikation og thought leadership:
Kontakt seniorkonsulent Tom Lehn-Christiansen på tc(a)holm.dk eller tlf.: 6167 8160

___________________________________

Denne artikel har været bragt i Holm Kommunikations email-nyhedsbrev. Tilmeld dig nyhedsbrevet ved at klikke her

 

All rights © Holm Kommunikation A/S 1998-2008

Holm Kommunikation A/S - Grønningen 23 - DK-1270 København K - +45 33 93 23 33