Vi arbejder efter følgende etiske regelsæt: I kontakt med journalister, politikere og meningsdannere vil der altid være fuld åbenhed om, hvem vi er, og hvem vi repræsenterer.
Holm Kommunikation A/S medvirker ikke til bevidst vildledning i form af ukorrekt information. Heller ikke selv om dette skulle ønskes af opdragsgiver.
Information, som er givet i fortrolighed af opdragsgiver eller andre, vil ikke blive delt med andre parter uden forudgående tilladelse fra den eller de, som har leveret oplysningerne.
Holm Kommunikation A/S arbejder kun for konkurrerende opdragsgivere eller interesser, hvis de relevante parter er informerede og indforståede hermed.
Holm Kommunikation A/S udtaler sig ikke til pressen om nuværende eller tidligere kunders forretning eller mediedækning.
Holm Kommunikation A/S eller medarbejdere i virksomheden har ikke økonomiske interesser, herunder aktier, i de virksomheder, vi løser opgaver for.
Holm Kommunikation A/S arbejder ikke for stærkt religiøse grupper eller yderligtgående politiske partier.