september 2010

Praktiserende læger giver værdifuld viden

Bookmark and Share

Praktiserende læger udskriver ca. 75 pct. af al receptpligtig medicin i Danmark. Derfor er de en vigtig målgruppe for lægemiddelvirksomheders kommunikation.

Hvis man vil påvirke lægernes opfattelser og valg af behandling, kræver det kendskab til deres viden, holdning og forståelse for, hvilke argumenter og eksperter de lytter til. Derfor indkalder vi to til tre gange om året vores lægeforum, der består af ti praktiserende læger.

Her diskuterer vi aktuelle problemstillinger for vores kunder. Vi spørger ind til typiske patientforløb og holdninger til sygdomsområder, produkter og medicinalvirksomheders markedsføring. Og vi får indblik i patienternes behov og spørgsmål.

Vi taler lægernes sprog

For det første taler vi lægernes sprog og forstår deres hverdag. Det giver os en naturlig kontakt, der bygger på indsigt og respekt. For det andet har vi dagligt samarbejde med industrien og andre aktører i sundhedsvæsenet og følger sundhedsdebatten tæt. Derfor kan vi udfordre lægernes holdninger og forstå dem i dybden.

Alt i alt giver vores lægeforum værdifuld viden til planlægning af virksomheders kommunikation, fx hvem skal prioriteres i kommunikationen — læger, patienter eller andre aktører? Hvilke budskaber og fakta skal virksomheder kommunikere?

Hvis du er interesseret i at få et emne med på næste møde, er du velkommen til at kontakte Martin Barlebo på mb(a)holm.dk eller 20 64 11 43.

___________________________________

Denne artikel har været bragt i Holm Kommunikations email-nyhedsbrev. Tilmeld dig nyhedsbrevet ved at klikke her

 

All rights © Holm Kommunikation A/S 1998-2008

Holm Kommunikation A/S - Grønningen 23 - DK-1270 København K - +45 33 93 23 33