|
Af Jes Schyum Klimatopmødet COP15, der finder sted fra 7. til 18. december i år, trækker op til 18.000 deltagere til København. Heraf er de 4.000 journalister. Juhu, tænker rigtig mange kommunikationsfolk. Hele verden kigger på Danmark i de 11 dage topmødet varer, så nu har vi muligheden for at gøre opmærksom på virksomhedens klimavenlige produkter og teknologier. Men sådan hænger det bare ikke helt sammen. For under topmødet vil der være stærk fokus på forhandlingerne og meget begrænsede muligheder for at profilere sig over for de mange udenlandske medier og beslutningstagere. Det kræver derfor en indsats at få hul igennem til de mange beslutningstagere, der ventes at ankomme til København i december.
Det fortalte Finn Mortensen fra Klimakonsortiet på et internt ’klimatopmøde’ hos Holm Kommunikation A/S, hvor også repræsentanter fra Holm Kommunikations nordiske samarbejdspartnere svenske Prime PR, norske PR-operatørerne og finske Millton var til stede for at høre mere om PR-mulighederne omkring FN’s klimakonference i Danmark. Klimakonsortiet hjælper danske virksomheder med deres PR-indsatser i forbindelse med topmødet. Oplagt at udnytte Energymap.dk og Energytours.dk ”Vi står bag to stærke initiativer. EnergyMap.dk er en brugervenlig guide til danske løsninger og svar på klimaudfordringerne. Her kan man se danske energi- og klimateknologier, og tjenesten er ment til at skabe kontakt mellem danske og udenlandske aktører inden for energi- og miljøeffektive klimateknologier,” siger Finn Mortensen. Om EnergyTours siger han: ”EnergyTours er en besøgstjeneste for udenlandske gæster, der vil vide mere om danske klima- og energirelaterede teknologier og løsninger. EnergyTours arrangerer faglige studieture til Danmark for politiske beslutningstagere, investorer, forskere, pressen og organisationer.” Det er stadig muligt at tegne store som små sponsorater hos Klimakonsortiet. Sådan kan du nå at få gavn af COP15 Holm Kommunikation har udarbejdet en samlet kalenderoversigt med alle de events, der finder sted op til Klimakonferencen, og som der kan være gode PR-muligheder i at knytte sig til. Få kalenderen tilsendt, og hør mere om dine muligheder omkring om international PR i forbindelse med klimatopmødet ved at kontakte konsulent Poul Noer, pn(a)holm.dk eller tlf.: 30 82 19 83 ___________________________________ Denne artikel har været bragt i Holm Kommunikations email-nyhedsbrev. Tilmeld dig nyhedsbrevet ved at klikke her
Holm Kommunikation A/S - Grønningen 23 - DK-1270 København K - +45 33 93 23 33
|
|||