Holm Kommunikation A/S

Dansk English

Bookmark and Share
 

Intern kommunikation

En strategi for intern kommunikation sikrer, at en virksomheds eller organisations medarbejdere altid har adgang til de informationer, de har brug for – og hverken færre eller flere.

Intern kommunikation er kommunikation inden for virksomhedens mure, mellem medarbejdere og ledelse, mellem afdelinger og mellem regionale kontorer på tværs af grænser. Til tider kan behovet for intern kommunikation være ekstra stort.

Forandringer skal formidles internt

Det kan fx være i forbindelse med sammenlægning af afdelinger, effektiviseringsrunder, opkøb eller fusioner, nyt strategisk fokus – nationalt eller internationalt, ny branding, eller hvis virksomheden får en helt ny ledelse.

Men også i dagligdagen er systematisk arbejde med intern kommunikation afgørende for virksomhedens succes. Som virksomhed er det vigtigt at kigge indad, før man kigger udad.

Medarbejdere er ambassadører
Virksomhedens medarbejdere kan betragtes som ’ambassadører’. 

Jo bedre medarbejderne føler sig tilpas i virksomheden – jo bedre ambassadører er de.  Og  niveauet for kommunikation i virksomheden er stærkt medvirkende til, om medarbejderne føler sig velinformerede.

Det er også vigtigt, at informationsflowet er effektivt, så de forskellige budskaber når dem, der præcis har behov for dem.

Skab veje for information
For større virksomheder er det en god idé at tilrettelægge og efterleve en intern informationspolitik. Det kan gælde udvikling af forskellige kommunikationskanaler, der sikrer, at ledelsen kan kommunikere fornuftigt og fremadrettet i en sund dialog med medarbejderne.

Eksempler på kommunikationskanaler er: Faste informationsmøder, Intranet, e-mails, personaleblade, internt tv og noget så simpelt som opslagstavler.

Holm Kommunikation A/S kan hjælpe virksomheder og organisationer med at identificere og udvikle de rette kommunikationskanaler.

HOLM KOMMUNIKATION +45 33 93 23 33

TYPO3 CMS