september 2010

Holm Kommunikation A/S åbner kontor i Århus

Bookmark and Share

Holm Kommunikation A/S, et af Københavns største PR-bureauer, åbner ultimo august kontor i Århus. Bureauet tror på, at den nye placering i Jylland kombineret med muligheden for at trække på københavnerkontorets størrelse og ekspertise vil appellere til jyske virksomheder.

Pressemeddelelse 23. august 2004

Ønsket om at vinde markedsandele blandt jyske virksomheder samt muligheden for at udvide allerede eksisterende aktiviteter ligger bag Holm Kommunikation A/S’ beslutning om at åbne kontor i Århus.

”I dag har vi allerede flere virksomheder i Jylland blandt vores kunder. Det går fint med at arbejde med vores jyske kunder fra København, men fysisk nærhed er at foretrække, hvis man som os gerne vil opbygge et tæt og langvarigt samarbejde med kunderne. Samtidig vil det give os bedre mulighed for at udføre PR-aktiviteter i Jylland for de af vores kunder, der er baseret i hovedstadsområdet,” siger Morten Holm, direktør i Holm Kommunikation A/S.

Partner Kjeld Andersen bliver daglig leder af kontoret, som får adresse i den århusianske forstad Højbjerg. Kjeld Andersen er i forvejen ansvarlig for mange af Holm Kommunikation A/S’ aktiviteter i Jylland, og han har derfor et godt kendskab til markedet.

”Markedet vest for Storbælt er domineret af mange små og mellemstore bureauer. Vores styrke er, at vi fra Århus-kontoret kan trække på den størrelse og ekspertise, Holm Kommunikation A/S har opnået i København. Kombineret med placeringen i Jyllands hovedstad gør det os til et stærkt kort i det jyske. Målet er at få minimum fem-seks nye kunder i løbet af det næste halvandet år,” siger Kjeld Andersen.

Morten Holm ser satsningen i Jylland som en naturlig del af virksomhedens vækst: ”Udvidelsen med et kontor i Århus er et naturligt skridt fremad for Holm Kommunikation A/S. Siden bureauet blev etableret i 1998, er det vokset år for år. Og på trods af de hårde år, som branchen har været igennem siden 2001, er det lykkedes os at fortsætte væksten og fastholde en god bundlinje. Det seneste halve år har markedet været mere positivt, og vi mener derfor, at tidspunktet er det rette for at etablere et kontor i Århus.”

Holm Kommunikation A/S beskæftigede pr. 1. august 23 medarbejdere og omsatte i 2003 for 20 mio. kr.

Læs mere om Holm Kommunikation A/S på www.holm.dk.

For yderligere information:

Morten Holm, direktør, tlf.: 33 93 23 33, e-mail: mh(a)holm.dk
Kjeld Andersen, partner, tlf.: 33 93 23 33, e-mail: ka(a)holm.dk

 "Fra Århus-kontoret kan vi trække på den størrelse og ekspertise, Holm Kommunikation A/S har opnået i København"


 

All rights © Holm Kommunikation A/S 1998-2008

Holm Kommunikation A/S - Grønningen 23 - DK-1270 København K - +45 33 93 23 33